Medlemslogin Opret profil

Støtteforeningens formand siden år 2000 Lyders Larsen, har valgt at gå på pension efter 23 år på formandsposten og 26 år i bestyrelsen.

Lyders var med til at stifte Støtteforeningen tilbage i 1997 og efter 2 år som bestyrelsesmedlem, blev han næstformand i 1999 og overtog formandsposten i år 2000 efter Eivig Larsen.

Lyders har været en energisk og iderig formand, der ved afholdelse af de årlige loppemarkeder sidst i maj måned, har været med til at generere en samlet omsætning på lige godt 4 mio kr, hvis vi medregner årene fra 1994-96, hvor Lyders deltog i salgsarbejdet medens loppemarkedet foregik i HB-regi.

Gennem sin mangeårige indsats har Lyders været dynamo og organisator for uddeling af i alt ca 2,8 mio kr til ungdomsafdelingerne. Et meget imponerende resultat.

Lyders fik under generalforsamlingen søndag den 19. februar 2023 overrakt Støtteforeningens vandrepokal af den nye formand Kaj Belling. 
Vandrepokalen blev første gang blev uddelt i 1999 og Lyders blev nr 22 i rækken af pokalens modtagere. Lyders han selv uddelt pokalen hvert år i sin lange formandstid, men i 2023 havnede pokalen endelig hos ”mesteren selv”.


Lyders Larsen modtager Støtteforeningens vandrepokal af den nye formand Kaj Belling for sin aktive rolle i planlægning og gennemførelsen af Støtteforeningens mange loppemarkeder.


Lyders Larsen med vandrepokalen flankeret af bestyrelsen 2022/23:
Fra venstre kasserer Karin Bolvig, sekretær Tove B Sørensen, suppleant Camilla Buttgenbach, afgående formand Lyders Larsen med vandrepokalen, ny formand Kaj Belling, bestyrelsesmedlem Kirsten Schmidt og suppleant Per Seitzberg.