Slut med Loppemarked i Bjæverskov efter 30 år.
Søndag den 4. juni 2023 afholdt Støtteforeningen deres sidste loppemarked efter mere end 30 år med Loppemarked. Mange spørger hvorfor vi stopper.
Der er mange årsager, men hovedårsagerne er:
1.
Manglende lagerkapacitet til de ca 40 tons effekter der indsamles i løbet af året. Skal vi betale for kvalificeret lagerlokaler med fast bund og udluftning mv, vil det koste hvad der svarer til hovedparten af overskuddet. Det giver ingen mening.
2.
Vores indsamlede effekter bliver stjålet i stor stil fra containeren på Genbrugspladsen. Det er årsagen til at vi har lukket container nr 26 (loppecontaineren) på Genbrugspladsen pr 20. maj 2023. Støtteafdelingen fortsætter dog deres virke med at afhente salgsbare effekter fra dødsboer, fraflytterboliger og brugbare/salgsbare cykler. Hvis du har effekter du mener bør finde en ny ejer fremfor at blive destrueret, kan du kontakte mobil 2586 7775, gerne via SMS. Vi ringer dig herefter op med henblik på besigtigelse og afhentning på din bopæl.
På den måde havner de gode genbrugseffekter rette sted og vi vil forsøge at sælge dem på anden måde end via Loppemarked.
3.
Ny lovgivning senere på året på landets Genbrugspladsen, vil gøre det umuligt for os at fortsætte på den hidtidige måde.
4.
Bestyrelsen og de trofaste hjælpere til de mange ugentlige opgaver et loppemarked kræver, bliver ældre og yngre kræfter er en stor mangelvare. Vi har ganske enkelt ikke helbred til at flytte 40 tons effekter adskillige gange inden det lander på Loppemarkedets salgsborde.
Bestyrelsen vil efter sommerferien træffe nærmere beslutning til Støtteforeningens fremtidige virke.
God sommer
Kaj Belling
Formand for Støtteafdelingen